Coaching

Måske er du i en valgsituation? Måske er du bare klar til at tage bestik af dit liv?

At se på sit liv, tage fokus og afsæt mod fremtiden kan med fordel omfatte nye måder at se på. Ofte skal der bare et lille puf til, en skæv vinkel eller – som det hedder i det psykologiske fagsprog – en positiv reformulering.

Jeg tilbyder støtte til den proces i form af en række samtaler, hvor jeg bl.a. inddrager billeder og genogrammer (familietræ).
Typisk er et m&l forløb kort – mellem 1 og 3 gange.

Er du interesseret i at vide mere eller i tvivl om Coaching er det rigtige for dig, hvor du er lige nu, er du meget velkommen til at kontakte mig.

 

Ledercoaching – et eksempel

En leder opsøger mig for at få hjælp til at klare en krisesituation, hvor personalet har klaget over hende til øverste leder. Lederen har fået en behersket opbakning fra egen leder og har i den forbindelse bedt om at få bevilliget coachingsessioner med mig. Coachingen åbner hurtigt for hendes følelse af isolation i forhold til såvel medarbejdere som lederteam og egen leder.

Coachingen kommer derefter til at handle om, hvad der blokerer hende for direkte og åbenhjertig kontakt først med lederteam og egen leder, derefter med medarbejderne og hvad der skal til for at hun kan få en følelse af konstruktiv kontakt. Dette sætter temaer som: at blive leder for tidligere kolleger, angst for at tabe ansigt, perfektionisme og kontrol, uddelegering og small talk på dagsordenen.

Undervejs i de 10 coachingsessioner opdager lederen, at hun faktisk bliver støttet helhjertet af sit ledelsesteam og sin egen leder. Det giver hende mod til en ærlig konfrontation med medarbejderne og et solidt, omend langsomt, arbejde med at opbygge en tillidsfuld kultur.

 

Supervision – et eksempel

En gruppe socialrådgivere ønsker at få supervision på deres kontakt med de mennesker, deres arbejde drejer sig om.
Supervisionerne kommer til at handle om, hvad det gør ved dem at være i daglig kontakt med mennesker i krise.
Hvordan de bliver ramt af de kriseramtes problemstillinger, hvad det rammer i dem, hvordan de kommer overens med, at de ikke kan redde dem.
Det er hårdt for et menneske, at arbejde med mennesker i nød.
Vi bliver anfægtede, vores følelser bliver sat på arbejde og vores nervesystem påvirkes – gennem bl.a. spejlneuronerne – så sagerne kommer til at “hænge i os”.
Dertil kommer, at vores indre “frelser” bliver frustreret, når det ikke lykkes at redde den nødsstedte.
Det kan blive så belastende, at regulære stresstilstande opstår.

Supervision kan hjælpe til at se dette og opbygge en psykisk styrke – også kaldet “resiliens” – som betyder, at det er muligt at bevare sin empati og sin handlekraft.  Også igennem meget hårde sager.