Connecting Fields
Tak til arrangørerne af en fantastisk inspirerende konference i København d. 2-5 maj!
Med oplæg og workshops der pegede lige durk ind i integrationen af kroppen, følelserne og hjernen blev det endnu mere klart, hvorfor det, vi gør – bl.a. på workshoppen i Sinai – virker så kraftigt. Det er indlysende, at realisationen af det gode lederskab er en personlig sag med vidtrækkende konsekvenser i det professionelle, såvel som det personlige liv. Og det er ligeså indlysende, at psykologisk dybdeforståelse må erstatte adfærdsregulerende læresætninger, som forsøger at rette alle ind efter bestemte skabeloner.
Vi er ledere – i vores eget liv såvel som på arbejdspladsen – med alt hvad vi har – og det gælder også personligheden. Og heldigvis for det.
Og det forhindrer os jo ikke i at forholde os til andre med empati og venlighed.
Tværtimod – vores uendelige variationer over temaet menneskelighed kræver empati for at kunne sammenflettes til fællesskaber og samtidig beholde retten til at være lige netop den variation af menneskeligheden, som vi hver især er.