Igen og igen er jeg blevet spurgt om, hvad der egentlig er kernen i Teori U og igen og igen har jeg svaret:

* at sætte sig i en position, så man tænker udenfor rammerne
* at se hvilke begrænsninger, vi lægger på os selv og vores organisation – og så sprænge rammerne
* for alvor at tage ansvar for sit liv og sin afdelings/institutions/organisations liv, mærke sammenhængen med andre mennesker, afdelinger, institutioner, organisationer, tænke globalt og handle derefter.  M.a.o. at finde bærekraften i det, vi gør og det, vi er.
* at dyrke empatien – med sig selv og med andre
* osv. osv.

Nøgleordene kunne være bæredygtighed, global tænkning og lokal handling, hjerte og empati.

Hvordan får vi så det ind i vores liv og arbejde, lyder det næste spørgsmål:

Det kræver en dybtgående ændring af måden, vi tænker på.
Mindre “jeg, jeg, mig, mig” og mere “vi”.
Og interessant nok starter det ofte med en dybtgående undersøgelse af “mit liv og virke”.
Vi må hver især finde vores indre kilde til inspiration og energi – det sted, hvorfra vi er og handler i overensstemmelse med en dybere følelse af, hvem vi er.
Derfra bliver det mere oplagt at gå ud i verden og skabe ændringer i SAM-KRAFT med andre, i et helhedsperspektiv, som er ansvarligt overfor de mennesker, vi er forbundne med og den jord, vi lever på.

Det er baggrunden for kurset Teori U i Sinai: at starte med os selv for at kunne gå – på sikre fødder og ben – ud i arbejdslivet og skabe bedre arbejdspladser, mere nærvær, bedre resultater for dem, det handler om.
Og det virker! Kursister igennem de sidste mange år beretter om de smukkeste ændringer i deres liv og virke, om dybere tilfredshed med arbejdslivet og for nogen med store forandringer omkring dem.